Analyse af Den Grimme Ælling af Mike A.

Den grimme ælling

Referat: Andemoren lå og rugede på sine æg, de første klækkede. Det sidste æg gider ikke klække. Andemoren gav det en chance mere, og rugede videre. Hun har alligevel ligget der så længe, så hun mente, at hun lige så godt kunne blive ved, lidt længere. Den gamle and sagde, at det lignede et kalkun æg, da det var ret stort. Da det endelig klækkede, kom der en stor ælling ud. De andre ællinger kunne ikke lide den, og de drillede den. Den så anderledes ud, og var meget større. De sagde den var for stor. Den var rigtig god til at svømme, og da moren opdagede det synes hun, alligevel ikke den var så grim, og tænkte at den nok skulle vokse sig smuk. Ællingen fløj ud af andegården, fordi den ikke ville drilles og bankes mere. Den fløj hen til en mose, hvor den lå i 2 dage. Der kom to vildgasser og spurgte om ællingen ville med, men inden de var færdig med at fortælle blev de skudt ned af jægere. Der kom en hund forbi ællingen men den gad ikke engang tage den fordi den var så styg. Efter noget tid, hvor skuddene havde været væk, løb den væk fra mosen, den løb i lang tid inden den kom til et bondehus, døren var smuttet af det ene hængsel. Ællingen kunne smutte ind i stuen. Der boede en gammel dame, med sin kat og en høne. Hun troede det var en fed and, og satte den på prøve til at lave æg i 3 uger, men der kom ikke nogle æg. Hønen og katten, sagde til ællingen, at hvis den hverken kunne skyde ryg eller lægge æg, så skulle du ikke have mening, når fornuftige folk taler. Hønen siger den skal være taknemlig for hvad den har fået, den er da trosalt, i en varm stue hvor den kan lære.

Ællingen så en flok svaner, der var på vej mod varme lande, med åbne søer. Den dykkede ned til bunden, af søen. Da den kom op igen ved den ikke hvad fuglene hed, og hvor de skulle hen. Den svømmede videre på søen, den sparkede med benene, for at vandet ikke frøs om den. Alligevel frøs den fast. Om morgenen, kom der en bondemand. Han gik ud og slog isen i stykker, med sin træsko. Han tog den med hjem, og varmede den. Ællingen troede de ville gøre den fortræd, så den fløj rundt inde i huset, og ramte ind i en masse ting. Børnene grinede, mens de prøvede at fange den. Den fløj ud af døren, som stod åben. Den lå ved sivene i mosen, indtil det blev forår, den prøvede at flyve. Den fløj meget hurtigere end sidst den prøvede. Den ville flyve over til svanerne, og lade dem dræbe den, den tænkte det kunne være det samme, den blev alligevel drillet. Da den landede i vandet, så den sit eget spejlbillede. Den var selv blevet til en stor smuk svane. Der kom børn, og smed brød til svanerne. Den ene sagde, se der er kommet en ny, det er den flotteste.

Personer: Hovedpersonen er den grimme ælling han bliver mobbet og kommer igennem en masse ting som er beskrevet i referatet, den ender med at blive til en stor smuk svane

.

Hvordan ligner den virkeligheden: Ællingen bliver mobbet, fordi den er anderledes, det sker også i vores verden. Årstiderne skifter ligesom i vores verden.

Modsætninger: Grim vs. Smuk, Gammel vs. Ung, Sød Vs. Ond/Dum og Varmt vs. Koldt.

Hovedtema: Tiden går, og ting ændrer sig. Man kan godt blive til noget smukt, selvom man er født grim.

Morale: Alt kan blive godt, selvom det ikke altid virker sådan.

Analyse af den grimme ælling

Den Grimme Ælling

4- det hele starter med der var en and, der venter på hendes æg skulle klække. Da de endelig klækker, er der et enkelt æg tilbage der er større end de andre. Da det endelig klækker, bliver anden overrasket, for den ligner ikke de andre ællinger. De andre ænder sparker og snapper efter Den Grimme Ælling. Hønen er dronning over det hele. De sidder til et møde, med hønen og katten. Den Grimme Ælling møder nogle vilde ænder, der synes at der er noget ud sædvanligt ved Den Grimme Ælling. De Vilde ænder skal til at flyve. Da de endelig flyver, skyder jægeren en masse af ænderne. Den Grimme Ælling møder de smukkeste skabninger. De har en smuk, lang, hvid hals og de er helt hvide. Den Grimme Ælling er helt alene nu, det er blevet vinter. Den Grimme Ælling svømmer ude i vandet, for at holde varmen. En dag kommer bonden forbi søen, hvor Den Grimme Ælling er. Han tager den med ind i varmen. Da den vågner løber bondens børn efter den, for de vil lege men den flyver sin vej ud gennem døråbningen. Så er det blevet sommer og Den Grimme Ælling møder de smukke svaner igen, han går hen til dem og strækker halsen ud og siger bare dræb mig, det kan kun blive bedre end en hård vinter og ænderne der sparker til mig, så kigger han ned i vandet og opdager han også er en smuk svane. Svanerne bukker for Den Grimme Ælling, der nu er blevet til den smukkeste svane.

7- Ande moren, ællingerne, ænderne, katten, hønen, vild ænderne, svanerne, jageren, bonden og Den Grimme Ælling.

11- Den Grimme Ælling er anderledes end de andre så de andre sparker og snapper efter den og sådan er det også i den virkelige verden.

13- grim og smuk.

17- Den Grimme Ællings udvikling til en smuk svane og historiens moral.

9- selv den grimmeste person i verden kan være den smukkeste.

- Kristine & Kamilla

Analyse af "Den grimme ælling"

7. Personerne
Andemor
Den grimme ælling
Den gamle and
De andre unger
Anden som bed
Vildænder
Jagthunde
Jægere
Katten
Konen
Hønen
Bondemanden
Børnene

11. På hvilken måde ligner det virkeligheden?
Det ligner virkeligheden på den måde, at det er ligesom at blive mobbet, mobning vare ikke altid for evigt, og selvom man ikke er til nogen når man barn og man bliver mobbet for sit udseende, kan man sagtens blive til noget stort, når man bliver ældre. Det minder også meget om H.C. Andersens barndom.

13. Modsætninger
Grim og køn
Gammel og ung
Stor og lille
Koldt og varmt

17. Hovedtema
Eventyret handler om at være anderledes

9. Morale
Vi kan lære at livet ændre sig, og man skal være sød ved sine medmennesker, fordi man aldrig ved hvordan de ændres.

4. Referat
Der ligger en and, og ruger sine æg imellem en masse planter. Nu har hun snart gjort det længe, så hun vil hellere ned og svømme med alle de andre ænder, men hun må vente. Pludselig begynder æggene at klække, og én efter én, hopper de ud. Kun til sidst lå der ét æg tilbage, og det var det store. Der ville bare ikke gå hul på det. En gammel and kom forbi, og så at det store æg manglede, den sagde hun bare skulle lade det være for det var et kalkun æg, den and har nemlig været ude for det samme. Pludselig klækker det store også, og ud kommer den grimme ælling som er meget større end de andre, og meget mere klumpet. Alle dem i andegården drillede ham og nappede ud efter ham, og der er slet ingen der kan lide ham. Han svømmede rundt for sig selv, og dykkede ned på bunden. En dag gik han ud i vildmarken til alle vildmarks ænderne, og der var heller ikke nogen der kunne lide ham, de syntes han var grim. Pludselig da to vildænder fløj op blev de skudt, og alle ænderne farede op, og der bliver skudt endnu mere. Han lå helt stille og gemte sig under sin vinge, pludselig stod der en stor hund lige foran ham, den åbnede sit store gab og gik lige forbi den grim-me ælling. Han troede det var fordi han var så grim at hunden ikke tog ham. Han blev liggende i flere timer, for at være sikker på at der ikke var flere jægere. Så kom han til at flyve ind i et hus, hvor der sad en kone med hendes kat og hendes høne. Der var han rigtig længe, men han savnede at svømme rundt ude i søen, og en dag gik han derud igen. Det blev vinter og han blev ved med at svømme rundt nede i sin sø, da det blev vinter begyndte den at fryse til is, så han begyndte at svømme rundt i ring for at den ikke skulle fryse helt til. Men til sidst blev han så træt at han faldt i søvn, og fros fast. En bondemand fandt ham nede ved søen, og hjalp ham fri, og da den vågnede igen var den inde et hus, og den gik helt i panik, og fløj rundt og væltede en masse ting, og til sidst fløj den ud af døren. Da det blev forår lå den og kiggede op på himlen, og en dag kom der de smukkeste fugle flyvende, og landede ude på søen. Den grimme ælling tænkte at den ville svømme der ud, og lade dem slå ham ihjel. Da han svømmede ud mod dem og bukkede pænt for dem, så han sit eget spejlbillede, og han var en af dem, han var selv en svane.

Caroline & Sofie

Analyse – Den grimme ælling

- Af H.C Andersen

Ude på landet lå en and på sin rede, og rugede sine æg.
Hun følte sig meget ensom, da alle de andre ænder svømmede rundt ude i vandet uden at komme op på bredden for at holde hende ved selskab. Men omsider klækkede æggene, og små ællinger kom ud.
Det største æg var endnu ikke klækket, så anden rugede videre.
På et tidspunkt kom en gammel and op på bredden til hende, og roste hendes fine unger, men advarede hende imod at det sidste store æg, muligvis var et kalkunæg.
Anden troede ikke på det, så hun rugede bare videre.
Da det sidste æg endelig klækkede, kom der en stor og styg ælling ud, andemoren blev derfor lidt bekymret for at det ikke var hendes egen ælling, men da hun så hvor godt den svømmede blev hun ikke i tvivl.
Dagen efter tog andemoren sine små ællinger ind i hønsegården, for at vise dem til de andre. Men da de andre så den grimme ælling, begyndte de at drille og nøfle ham.
Efter flere dage inde i den fortabte hønsegård, stak den grimme ælling af hjemmefra ned til den store mose. Da den havde været to dage ved mosen, mødte den to vildgæs som kom forbi. De tilbød ham at komme med, fordi han var så styg, at de kunne lide ham. Men så lød der et stort brag, og pludselig lå de to vildgæs døde i sivene. Der kom flere skud, og lige pludselig stod der en stor hund lige foran den grimme ælling, men den valgte ikke at æde ham. Den grimme ælling tænkte bedrøvet, at den var så styg, at selv hunden ikke ville æde ham.
Da jægerne var holdt op med at skyde, skyndte den grimme ælling sig af sted, så hurtigt den kunne over mark og over eng, indtil den nåede til et gammel hus som lå til at falde sammen.
Da den kom ind i huset, og fik set sig om, så den at der var en kat, høne og en gammel dame.
Den gamle dame blev meget glad for at se den grimme ælling, fordi hun troede den var en fed and, de besluttede sig derfor at lade den bo i huset, på bekostning af at den skulle lægge æg til dem.
Efter tre uger uden æg, begyndte katten og hønen at hakke til den grimme ælling, ''kan du måske skyde ryg eller spinde?''spurgte katten, ''eller lægge æg'' lød det gnavent fra hønen.
Den grimme ælling kunne hverken lægge æg eller skyder ryg og spinde, men det var den i bund og grund også ligeglad med, for den havde fået nok af dem, så den smuttede af sted på farten igen.
Det blev med tiden koldere og koldere, og på et tidspunkt var det så koldt, at den stakkels ælling var frosset fast til isen, men heldigvis kom der en jæger forbi, og tog den grimme ælling med hjem i sin hytte.
Da den grimme ælling var blevet varmet op, og kommet til live, fik den et kæmpe chok, da den så alle de mennesker, så den baskede så meget med vingerne den kunne, og fløj ud af en dør.
Da den var kommet ud, opdagede den, at det var blevet varmere, foråret var kommet frem.
Den fløj op og endte pludselig i en stor smuk have, og der fik den øje på de smukkeste svaner.
Den grimme ælling tænkte at den hellere ville dræbes af dem, end at blive nappet af ænderne, sparket af pigen, som passede hønsegården, eller dø af kulde.
Så den fløj over til dem og råbte ’’dræb mig kun’’ og bøjede sit hoved ned mod vandfladen, men da så den sig selv i spejlbilledet, og opdagede at den selv, var en smuk svane.
Det gør ikke noget at være født i en andegården, når man kun har ligget i et svaneæg!

Personerne: Den grimme ælling, andemoren, den gamle and, den gamle kone, hønen, katten, ællingerne og vildgæssene.

På hvilken måde ligner det virkeligheden: Man godt kan blive drillet, fordi man er anderledes i virkeligheden.

Modsætninger: smuk – grim, gammel – ung, stor – lille og varmt – koldt.

Hovedtema: At være anderledes.

Morale: Selvom man er født et sted, hvor man måske ikke passer ind, og virker til at aldrig kunne blive til noget, kan man det alligevel godt.

Skrevet af Emil Schmidt 9.e

Analyse af "Den Grimme Ælling"

Analyse af Den Grimme Ælling

Referat: Andemoren lå på sine æg, pludselig klækkede de alle sammen, undtagen én. Det store æg. Den gamle and kom forbi, og påstod, at det var blevet forbyttet med et kalkunæg, for det havde hun selv prøvet. Da ægget endelig knækkede var ungen stor og grim, men det var ikke en kalkun, for den var så god til at svømme. Ja, næsten bedre end de andre. Moren tog dem med til andegården. Her rakkede de alle sammen på den grimme ælling. Moren bad dem lade ham være. De var alle så onde i mod ham. Selv hans søskende bad til at han blev ædt af katten.
Til sidst fløj han ud af andegården. Han mødte to gasser, men de blev skudt og selv jagthunden synes, at han var så grim at han ikke ville æde ham. En aften nogen dage senere nåede han til et lille bondehus. Her boede en gammel kone med sin kat og sin høne. Den gamle kone så ikke så godt. Konen troede den kunne lægge æg, men det kunne han jo ikke, så derfor stak han af igen efter tre uger.
Det blev efterår, og så vinter. En aften, hvor solen var gået ned, kom der en flok store hvide smukke fugle flyvende, han råbte efter dem, men de kunne ikke høre ham. For at holde varmen, og for at søen ikke frøs helt til is, svømmede den rundt og rundt i en ring. Desværre frøs søen mere og mere. En morgen kom en bondemand og tog ham med hjem. Børnene ville lege med ham, men han bliver så forskrækket, at den hoppede op i skålen med mælk og løb ud under en busk.
Det blev forår og de kongelige fugle kom til hans sø. Han svømmede hen i mod dem, for han vil hellere dræbes af dem end hånes af alle. Men svanerne siger bare, at han er en af dem. Han kigger ned i vandet, og ser, at han er lige så smuk som dem. To børn inde ved bredden siger, at han er den smukkeste af alle og kaster brød og kage ud til dem.

Personer: Hovedpersonen er den grimme ælling. Han er større end de andre ællinger og så er han grim, men han svømmer bedre end de andre ællinger. Han går i gennem efterår og vinter med hån og drillerier. Da foråret kommer, er han en smuk svane. Så han har aldrig været nogen ælling, men en svane.
Moren er beskyttende overfor ham, men synes selv at han ikke er den kønneste. Hun håber at han vil vokse sig køn.
Katten og hønen i den gamle dames hus er en smule lede overfor ham, og bilder ham ind at hvis han ikke kan spinde og lægge æg, så kan han ikke bruges til noget.
Bondemand vil prøve at redde ham fra kulden ved at tage ham med hjem, men hans børn skræmmer ham.

På hvilken måde ligner det virkeligheden?: Årstiderne skifter. Fuglene flyver syd på. At han bliver holdt udenfor fordi han er anderledes. Akkurat som i vores verden.

Modsætninger: Grim vs. Smukke, Ond vs. God, Gammel vs. Ung

Hovedtema: Eventyret handler mest om hvor svært det er at klare sig i en flok hvor man skiller sig ud, men at anstrengelser bære frugt.

Morale: Selv noget grimt, kan blive til noget smukt en dag.


- Clara Storm Leth

Andreas, Malte og Lasse. Den grimme ælling analyse

Referat:
Der var engang en andemor, som lå på æg langt ude på landet. En dag klækkede alle hendes æg, undtagen et, som var større end de andre. Andemor lå på det et stykke tid endnu. En dag klækkede det sidste æg, ællingen var meget større end de andre. Andemor troede først at det var en kalkununge, men da hun så at den kunne svømme, besluttede hun at beholde den.
Andemor og ællingerne svømmede over til hønsegården. De andre beboere på hønsegården kunne ikke lide den nye ælling fordi den var grim, og alle beboerne mobbede ham, selv de andre ællinger. En dag flygtede ællingen fra hønsegården. Han fandt en sø, og var der et godt stykke tid. En dag var der jagt ved søen, hvor den grimme ælling holdt til. Mange ænder blev skudt, men den grimme ælling overlevede. Da jægerne var væk, tog den grimme ælling benene på nakken, og løb hen til et gammelt faldefærdigt hus.
Døren var gået i stykker, så den grimme ælling løb ind i stuen. I huset boede en gammel kone, en høne og en kat. Den grimme ælling fik lov til at blive der, fordi den gamle kone troede at den kunne lægge æg. Katten og hønen bryder sig ikke om den grimme ælling, fordi den hverken kan lægge æg, eller spinde som en kat. Så en dag flygter den grimme ælling fra huset, og finder en ny sø. Men det er blevet vinter, så søen fryser hurtigt til. Til sidst er hullet i isen så lille, at den grimme ælling sidder fast. Heldigvis kom der en mand der boede i et hus i nærheden, og hjalp den grimme ælling op.
Mandens børn ville gerne lege med den grimme ælling, men den grimme ælling troede, at de ville sparke den, så han flygtede ud af huset. Den fandt et sted i læ at gå i "dvale" resten af vinteren. Da det igen var forår, vågnede den og så der var nogle svaner nede ved søen. Den grimme ælling var meget fascineret af svanerne. Han gik hen til dem, selvom han troede de ville dræbe ham. Det ville ikke gøre ham noget hvis de gjorde det, for han var jo så hæslig.
Da han var kommet derned bøjede han sit hoved, og så i hans spejlbillede at han selv var en smuk svane. Børnene fra et hus i nærheden kom løbende ud af huset, og så at der var kommet en ny svane i søen. De blev glade, for den var smukkere end alle de andre. De kastede brød ud til dem. Den grimme ælling var endelig lykkelig.


Personbeskrivelse:
Den grimme ælling er meget usikker, og stræber efter at passe ind. Hønen og katten er to meget fine, men ekstremt snæversynede dyr. Andemor bukker meget let under for gruppepres.


Morale:
Lad vær med at give op. Alting er ikke altid hvad det ser ud til.


Modsætninger:
Den grimme ælling og hønen og katten.


Hovedtema:
At være anderledes.

På hvilken måde ligner det virkeligheden?
Der vil altid være mobning, og folk der tror de er bedre end andre.

Vi kom i gang...

Hej 9e

Vi kom endeligt i gang med at bruge vores blog.
Det gik da meget godt.
Som sagt, er jeres opgave til i morgen, tirsdag, at læse: "Den grimme ælling" færdig.
I morgen laver vi så analysen på denne.
Husk at lægge hovederne i blød m.h.t., hvordan vi kan få lagt dèt, som i skriver, ind på en sådan måde, at det ikke kommer til at fylde en masse.

See you!

bloghilsner fra
Trine